Surface piercing og smykke

Eksempler på surface-piercinger er f. eks. Cleavage, Anti-eyebrow og Bindi.

Den grundlæggende tanke bag smykket er at man kan gå med smykker i områder der historisk set ikke har kunnet bære smykker. Traditionelle piercinger, både de flere 1000 år gamle (f. eks. øreflip) og de nyere (f. eks. tunge), har alle det tilfælles at de går igennem noget på kroppen der stikker frem, så man kommer fra den ene side til den anden og netop derfor har kroppen svært ved at udstøde fremmedlegemet. Hvis man f. eks. ville ha’ en piercing i kavalergangen eller i panden, brugte man en buet stav, men der var en kæmpe risiko for at den pågældende ville blive udstødt og man derfor ville få et ar - se eksempler her.

Curved barbell / buet stav

Curved barbell pressure

Udstødelsen af fremmedlegemet har adskillige årsager, men de vigtigste er det pres smykket lægger ned i vævet og mængden af korrekt væv piercingen sidder i. Se billede “Curved barbell pressure” 

Som det ses på billedet er det kun midt for smykket at presset ligger 90° ind i kroppen, hvor det øvrige pres ligger hhv. over eller under 90°- det skæve pres fra smykket hjælper derfor kroppen med at udstøde smykket.

Derudover skal man også lægge mærke til hvilke vævstyper smykket ligger i - størstedelen af smykket befinder sig i epidermis (det yderste hudlag). Problemet her er at epidermis består udelukkende af døde hudceller og har udelukkende den funktion at beskytte kroppen, så der ikke kan trænge bakterier og lign. ind i kroppen - der hvor piercingen skal sidde for at blive hvor vi gerne vil have den er i dermis (det andet hudlag), der netop er levende og bliver regenereret, således at man kan hele en kanal smykket kan sidde i.

Endelig er det værd at bemærke mellemrummet mellem kuglerne og huden - dette mellemrum øger risikoen for at hænge fast i smykket, hvorved man får generet piercingen og helingen yderligere. Alt i alt ikke et godt valg for flade overflader.

Surface bar

Surface bar flat back AnatometalFor at minimere udstødelsen af kroppen har man opfundet den såkaldte “surface barbell”1, se billede “surface bar” (også kaldet “surface bar” og “surface to surface bar”).
Smykket er designet, således at det lægger presset 90° ind i kroppen over hele smykket, se billedet “Surface barbell pressure” og det er netop med til at minimere at kroppen kan udstøde smykket.

Surface bar correct pressureModsat den buede stav kan man se på billedet at smykket primært ligger i epidermis, således at kroppen har mulighed for at få så meget næring som muligt til området og derved danne en “fistula” (arvævs-kanal rundt om smykket), altså hele, så smykket bliver hvor vi har sat det.

 

Udstødelse

Skønt der er lagt megen tanke i at optimere designet af smykket, for at få det til at blive hvor man vil have det er piercingen ikke garanteret at blive en succes. Afhængig af hvor godt man passer på den, rengører en, hvor meget bevægelse der er i området, hvordan piercingen er blevet lavet etc., så kan piercing-kanalen under ophelingen blive kortere, se billede “surface piercing migration”. Hvis / når din piercing sidder som på billedet, så er det alpha og omega at du kommer tilbage til studiet, så vi kan skifte smykket til ét der har den rigtige længde, så det igen ligger presset rigtigt - hvis du ikke får skiftet smykket, så risikerer du at smykket bliver udstødt nøjagtigt som ved en buet stav.

Surface-piercing migration

Skulle du være i tvivl om smykket kan eller skal skiftes, så husk at det er gratis for alle piercinger lavet hos Copenhagen Body Extremes at få tjekket om piercingen har det som den skal - og første skift af smykket er inkluderet i original-prisen.

 
 
 
  
 

http://wiki.bme.com/index.php?title=Surface_Bar